2005

Op
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
Billedarkiv

 

 


Fritidsdagen

Igen i år arrangerede kommunen en Fritidsdag, hvor personer kunne hædres for deres indsats eller for usædvanlige resultater. Fritidsdagen fandt sted om formiddagen den 5. november på Nordborg rådhus. Nord-Als Minigolf Klub indstillede hele 5 medlemmer for deres præstationer i årets løb og her var virkelig noget at fejre. Et stort tillykke skal lyde herfra. Se her:

  DM på lille bane Inge-Lise Hansen +
Allan Schwab
Nr. 1 i Mix  
         
  DM på stor bane Allan Schwab Nr. 1 i Herre  
    Oliver Wiile Nr. 1 i Herrejunior  
    Inge-Lise Hansen +
Allan Schwab
Nr. 1 i Mix  
    Kenneth Lass +
Dennis Prip Hansen +
Oliver Wiile +
Allan Schwab
Nr. 1 i Hold  
         
  DM hold Dennis Prip Hansen +
Oliver Wiile +
Allan Schwab
Nr. 1 i 1. division  
         
 Karl Chr. Thomsen åbnede fritidsdagen og gennemgik programmet
Borgmesteren Jan Prokopek Jensen holder tale og opfordrer til mere holdsport
Inge-Lise Hansen modtager hæder af Karl Chr. Thomsen
     
Her mangler Dennis Prip Hansen, som desværre var forhindret i at deltage
 
Oliver Wiile får et par ord med på vejen af borgmesteren
 
Allan Schwab og borgmesteren er efterhånden gamle kendinge
     
Kenneth Lass fik for første gang en hædersbevisning
De indstillede skulle fotograferes og her viser Nord-Als Minigolf Klub, at de er på toppen
Til sidste er der pølse- og ostebord
     

Sommerafslutning 2005

Så havde vi igen en sommerafslutning, som virkelig var værd at deltage i. Den 8. oktober samledes vi til et sammenskudsgilde, hvor vi hver især medbragte en ret til en kulinarisk oplevelse. Dog havde Lars Thomsen lov til at medbringe brændevin i stedet. Igen blev det til en lang række af kolde og lune retter. Alle blev mætte og der var meget til overs, så vi kunne sagtens have holdt gilde igen om søndagen.

Under spisningen blev det ret hurtigt klart, at Børge Lykke havde til hensigt at gentage succesen i minigolf, hvor han overbevisende vandt over Allan Schwab ved sidste års sommerafslutning. Dog skal nævnes, at Allan spillede med bind for øjnene.  Allan var ikke sen til at tage udfordringen op, så i en pause under spisningen tog de 2 kombattanter en omgang minigolf. Men ak. Børge måtte konstatere det pinlige i at tabe til en spiller, der havde bind for øjnene. Resultatet blev:

  Allan Schwab Børge Lykke 30 - 36  

Så gik vi ombord i maden igen, men Børge havde ikke fået nok af minigolf. Han udfordrede derfor Bent Pedersen, dog uden at nogen skulle have bind for øjnene.  Nu blev der også indgået væddemål inde i klubhuset, hvor man kunne vædde om, hvem der vandt. Her var Bent en klar favorit. Det var tydeligt, at Bent ikke havde prøvet at spille i mørke og det blev hurtigt klart, at han måtte indkassere et betydeligt nederlag til Børge.  Resultatet blev:

  Bent Pedersen Børge Lykke 50 - 40  

Så blev det tid til kinesisk auktion. Hertil havde Kvickly i Nordborg sponseret 3 x 2 flaske vin. Desuden havde klubben indkøbt 3 gaver til brug under auktionen. Preben Nørskov stod igen for auktionen. Det lykkedes at få hele 695,- kr. i overskud.

Resten af gildet bestod i høj grad af visse deltageres kunstneriske udfoldelser udi sangkunsten. Alle var med til fællessange, men specielt bør Werner Holt her nævnes, som på fornem vis fremførte visen "Vi har hjemme på Ærø". Endelig kan Børge Lykke også nævnes, da hans forsøg på at være tenor satte sit præg både på nethinden og hørelsen.

Der kan ses flere billeder og filmklip fra afslutningen under billedarkivet.


Klubmesterskab for seniorer

I weekenden den 1.-2. oktober blev klubmesterskabet for seniorer afholdt i Nord-Als Minigolf Klub. Turneringen startede i regnvejr og sluttede i varmt og solrigt vejr. Resultaterne kan ses her og vinderne blev:

   
1. Bent Pedersen (i midten)
2. Preben Nørskov (til venstre)
3. Børge Lykke (til højre)
 
 
     

Danmarksmesterskaberne på stor bane

Guld, guld, guld og atter guld. Hele 4 guldmedaljer, 1 sølvmedalje og 1 bronzemedalje tog spillerne fra Nord-Als Minigolf Klub med sig hjem fra Danmarksmesterskaberne på stor bane i Roslev den 17.-18. september. Utrolig flotte præstationer blev det til. Her er spillernes placeringer:

  Allan Schwab nr. 1 Herrer  
  Inge-Lise Hansen nr. 2 Damer  
  Oliver Wiile nr. 1 Drenge Juniorer  
  Kenneth Lass nr. 3 Drenge Minijuniorer  
  Inge-Lise Hansen
Allan Schwab
nr. 1 Mix Par  
  Oliver Wiile
Allan Schwab
Dennis Prip Hansen
Kenneth Lass
nr. 1 4-mands hold  

Øvrige resultater kan ses her.
 

Mix-par
1. Inge-Lise Hansen + Allan Schwab
2. Inger Neye + Kåre Thomsen
3. Sonja Christensen + Stig Rasmussen
4-mands hold
1. Nord-Als
2. Putterteam 1
3. Putterteam 2
Drenge Minijuniorer
1. Casper Frederiksen
2. Mads Nørregaard
3. Kenneth Lass
     
Drenge Juniorer
1. Oliver Wiile
2. Kasper Kreiberg
3. Jannick Skov
Dame Seniorer
1. Sonja Christensen
2. Grethe Knop
3. Elén Gade
Herre Seniorer
1. Bent Boje
2. Bjarne Hansen
3. Erik Meldgaard
     
 
Damer
1. Inger Neye
2. Inge-Lise Hansen
3. Tina L. Wiile
Herrer
1. Allan Schwab
2. Kåre Thomsen
3. Anders Schack
 
     

Stævne i Gladsaxe Minigolf Klub

Her og i billedarkivet er der billeder fra stævnet. Du kan bl.a. se, hvem der har været stormester 100 gange i træk og hvem der havde fødselsdag til stævnet.

Resultaterne ses her


Stævne i Odense Minigolf Club

42 spillere var med til det 29. internationale stævne den 23.-24. juli i Odense Minigolf Club. Vi har ofte været generet af regn til dette stævne, men denne gang kom regnen før stævnet, så det blev et perfekt minigolf vejr.

Kenneth Lass, NAMK blev nr. 2 i Minijuniorer efter hård kamp mod Casper Frederiksen, PTO, som måtte tage til takke med 3. pladsen. Mads Nørregaard blev suveræn vinder og ikke nok med det. Han blev også samlet vinder af stævnet med 2 slag ned til nr. 2 Allan Schwab, NAMK. Inge-Lise blev nr. 1 i Dameseniorer og Allan Schwab blev nr. 1 i Herre A.

Flere resultater kan ses her.

 
Vinderne af holdturneringen
Søren Arup indkasserede for en 1'er på Langbanen
 
     
 
Vinderne i Minijuniorer
Vinderne i Juniorer
 
     
Vinderne i Dameseniorer
Vinderne i Herreseniorer
Vinderne i Herre A

Flere billeder fra stævnet kan ses i Billedarkivet.


Landsholdene

I forbindelse med DM i Gelsted blev landsholdene udtaget. Fra Nord-Als Minigolf Klub blev Kenneth Lass udtaget til Junior landsholdet og Allan Schwab til Herre landsholdet. De skal til henholdsvis EM Juniorer i Pombal (Portugal) den 10.-13. august og VM Herrer/Damer i Steyr (Østrig) den 24.-27. august.

 
Junior landsholdet   Herre Landsholdet
Kenneth Lass ses som nr. 5 fra venstre   Allan Schwab ses som nr. 5 fra venstre
     

Danmarksmesterskaberne på lille bane

Mesterskaberne blev holdt den 25.-26. juni på Gelsteds baner. Vejret var fremragende, så der var ingen undskyldninger for ikke at yde det optimale for de 69 spillere. Spillere fra Nord-Als Minigolf Klub vandt 1 guld, 1 sølv og 2 bronze medaljer.

  Inge-Lise Hansen nr. 2 Damer  
  Oliver Wiile nr. 3 Drenge Juniorer  
  Kenneth Lass nr. 3 Drenge Minijuniorer  
  Inge-Lise Hansen
Allan Schwab
nr. 1 Mix Par  

Allan Schwab fik ikke en placering i Herre rækken, selvom han lagde i spidsen det meste af turneringen. Han satte føringen over styr i sidste omgang og var ude i et omspil om bronze, men måtte her se sig slået af Kåre Thomsen fra Aalborg MK.

Alle resultater kan ses her.

Mix-par
1. Inge-Lise Hansen + Allan Schwab
2. Inger Neye + Leif Meitilberg
3. Kristina Matthies + John Hansen
Drenge Minijuniorer
1. Mads Nørregaard
2. Casper Frederiksen
3. Kenneth Lass
Pige Juniorer
1. Kristina Matthies
     
Drenge Juniorer
1. Kasper Kreiberg
2. Jannick Skov
3. Oliver Wiile
Dame Seniorer
1. Kirsten Hansen
2. Grethe Knop
3. Elén Gade
Herre Seniorer
1. Knud Walther
2. Harry Jørgensen
3. Kaj Knop
     
 
Damer
1. Inger Neye
2. Inge-Lise Hansen
Herrer
1. Vincent Huus
2. Jacob Petersen
3. Kåre Thomsen
 
     

DM for hold 4. og sidste afdeling

Det blev helt perfekt. 1. holdet og 3. holdet fra Nord-Als MK spillede sig til oprykning i henholdsvis 1. division og 2. division. For at ingen skulle være i tvivl tog begge hold maksimum point i Randers. 1. holdet lagde allerede inden kampene lunt med et forspring på 6 point, men det øgede de yderligere med 2 point.

I anden division var spændingen væsentlig større. Inden kampene lagde 3. holdet fra Nord-Als MK og 3. holdet fra Putterteam Odense lige med hver 26 point. De indbyrdes kampe blev her afgørende. Her gjorde Nord-Als holdet kort proces ved at vinde 76-80 og dermed sikrede sig 2 points forspring.  

De individuelle resultater viser også flotte præstationer. 5 spillere fra Nord-Als var med blandt top 20 og hele 3 spillere blandt top 8. 

Et stort tillykke skal her lyde til holdene, som har gjort det fremragende i denne sæson.
Yderligere kommentarer kan ses på Dansk Minigolf Unions hjemmeside.


DM for hold 3. afdeling

Ugen efter det internationale stævne blev 3 del af DM for hold afholdt på Nord-Als Minigolf Klubs anlæg. Vejret var atter fremragende. Nogle vil endda sige for varmt, da der var op til 30 °C om lørdagen. Parasoller og shorts blev derfor fundet frem. 

 

Nord-Als Minigolf Klubs hold bestod af:

1. holdet  (NAMK 1) 2. holdet  (NAMK 2) 3. holdet  (NAMK 3)
Fra venstre ses
Oliver Wiile, Dennis Prip Hansen, Allan Schwab
Fra venstre ses
Bent Schultz, Lars Thomsen,
Bent Pedersen
Fra venstre ses
Svend Erik Lass,
Inge-Lise Hansen, Kenneth Lass

Som det fremgår af resultaterne, ligger 1. holdet som nr. 1 i 1. division med 6 points forspring ned til Odense Minigolf Club på 2. pladsen. I 2. division ligger 3. holdet på 1. pladsen sammen med Putterteam Odenses 3. hold. Endelig ligger 2. holdet på en 3. plads uden chance for at blande sig i oprykningskampene. Der venter derfor nogle spændende kampe i sidste del af DM for hold i Randers Minigolf Klub den 11.-12. juni.

Specielt skal Kenneth Lass her fremhæves. Han er Junior og bliver 15 år i år. Trods hans unge alder fik han en samlet 7. plads. Det lover virkelig godt for fremtiden og han vil kunne nå langt både nationalt og internationalt.

Den bedste runde blev 19 slag og det præsterede 2 spillere Leif Meitilberg og John Hansen, begge fra Putterteam Odense

 
Leif Meitilberg   John Hansen

Flere billeder fra 3.afdeling af DM for hold 2005 kan ses i Billedarkivet.


Internationalt stævne

Så kom tiden for det 15. internationale stævne i Nord-Als Minigolf Klub. Der var 43 deltagere i stævnet og 49 var med til vildsvine spisningen lørdag aften. Resultaterne i de forskellige kategorier kan du se her og tilmeldinger fra de forskellige klubber kan du se her.

Fantastisk heldig var vi med vejret til trods for at vejrudsigterne havde lovet en del byger. Der kom også byger, med de stoppede kort før stævnets start og først sent om natten kom der igen regn (hele 18 mm). Næste morgen var regnen stoppet, banerne tørre og solen bagte fra en næsten skyfri himmel. Hvor heldig kan man være?

Stævnet bød på flere overraskelser, da de bedste resultater i Tip Vinderen var 3 rigtige ud af 5. Kun 2 havde tippet, så de havde 3 rigtige vindere. Den største overraskelse stod Svend Erik Lass for, da ingen havde tippet ham som vinder af Herreseniorer. Derimod var Allan Schwab en klar favorit i Herrer.

Med Allan Schwab som vinder i Herrer, kom en spiller fra Nord-Als Minigolf Klub for første gang på stævnets vandrepokal, men det bliver sikkert ikke sidste gang, at det sker.

Vinderne i de forskellige kategorier kan ses herunder.

Herrer Herreseniorer Juniorer
Allan Schwab Svend Erik Lass Oliver Wiile
     
 
Damer Dameseniorer  
Inger Neye Mie Matthies  

Flere billeder fra det internationale stævne 2005 kan ses i Billedarkivet.


Arbejdsweekend

Weekenden den 16.-17. april var afsat til arbejdsweekend. Vejret var lidt køligt, men vindstille og med fint solskin, så rigtig mange mødte op for at hjælpe. Det kunne også ses bagefter. Anlæg og klubhus blev rigtig flot. Banerne blev dog ikke spartlet. Hertil var det for koldt.

Der blev serveret kyllinger om lørdagen og biksemad om søndagen. Kassereren kom også og spenderede lidt, så væskebalancen kunne holdes intakt. Alt i alt en rigtig produktiv weekend. Godt gjort.

Allan blev ret rutineret til at klippe græs
Nogen tog hjem til frokost og andre fik frokost i klubben
Er der nogen, som skal have rettet plæne, så ring bare til disse 2

 Flere billeder fra arbejdsweekenden kan ses i Billedarkivet.


Vinterstævne


Den 22. januar 2005 blev Vinterstævnet i Nord-Als Minigolf Klub afholdt for 10. gang. På trods af årstiden var der et glimrende minigolf vejr med sol og næsten vindstille vejr. Temperaturen var lidt over frysepunktet, men alligevel havde 23 tilmeldt sig stævnet.


Der blev spillet i rækkerne Seniorer og Øvrige. Resultaterne kan ses her, men for at ingen kan være i tvivl, så blev Allan Schwab suveræn vinder af vandrepokalen. Vinderne blev:

 
Vinderne af Seniorer
Fra venstre se nr. 3 Sv. Aage Matthiesen, nr. 2Rudolf Matthies og nr. 1 Harry Wiile
  Vinderne af Øvrige
Fra venstre ses nr. 2 Inge-Lise Hansen, nr. 1. Allan Schwab og nr. 3 Leif Meitilberg

I Øvrige skulle der omspil til om 3. pladsen mellem Leif Meitilberg og Ole Rasmussen før de endelige placeringer kunne afgøres.

Efter præmieoverrækkelsen blev der traditionen tro serveret Gule Ærter med kålpølser og flæsk.

 
Så er der serveret Gule Ærter med kålpølser og flæsk   De unge tager en dyst i mørket med turistudstyr

Man skulle tro, at 5 omgange minigolf en vinterdag var nok, men nej, det var det ikke for de unge mennesker. Oliver Wiile var så uforsigtig at udfordre Allan Schwab i minigolf med turistudstyr. Så mente Kasper Kreiberg, at han også hellere måtte deltage. For at gøre udfordringen større var det faktisk allerede temmelig mørkt. Resultaterne blev:

  Allan Schwab Oliver Wiile Kasper Kreiberg   38 - 40 - 41

Se flere billeder fra Vinterstævnet under Billedarkivet
 

Startside | Klubben | Aabningstider | Minigolf som sport | Baneplaner | Kalender | Aktiviteter | Resultater | Links


2012 © Nordals Minigolf Klub

Layout, artikler og fotos på Nord-Als Minigolf Klubs hjemmeside må ikke benyttes i annoncer eller anden
 kommerciel sammenhæng uden klubbens skriftlige accept. Citater med tydelig kildeangivelse accepteres.
Nord-Als Minigolf Klub påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl.

Send e-mail til Webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted
Dette Websted blev sidst opdateret 26. februar 2012